LINEØRING.

I denne øvelse føres hunden i line, og hunden skal følge hundeføreren under gang, løb, samt vendinger og lignende.

 

3. HALSGIVNING.

På kommandoen "Giv hals", skal hunden afgive 8 til 10 glam.

6. FRI VED CYKEL.

Her skal hunden starte og slutte på cyklens venstre side, og hunden skal, under kørslen, løbe på højre side af cyklen, og så afslutte på hundeførerens venstre side.

9. RUNDERING.

Her skal hunden afsøge et område i skoven, og finde en gemt person eller genstand. Hunden skal kunne hidkalde hundeføreren ved, at gø på en måde, så det er muligt for hundeføreren at finde personen/genstanden.

1. FRI VED FOD.

Præcis som under "Lineføring", og uden line på hunden.

4. SPRING.

Hunden skal på kommandoen "Fremad spring", forcere et 1,5 m. højt springbræt, og afslutte på plads ved siden af hundeføreren.

7. FELT(GERNINGSSTED)

Denne øvelse er en afsøgning af eventuelle genstande f.eks. patron, lighter, nøgler, ølkapsler. Hunden afsøger et område (mindst 10 x 10 meter, og hunden skal påvise eller aflevere genstandene til hundeføreren.

10. STOP (ANHOLDELSESOPGAVE)

Her skal hunden lære, at stoppe en person ved at bide sig fast i et synligt beskyttelsesærme. Under indlæring starter vi med, at øge deres byttedrift via leg og bideskind. Der indgår også lydighedsmomenter i denne øvelse.

2. APPORTERING

I denne øvelse skal vores hund hente en genstand som vi kaster cirka 10 meter frem, og på signal skal hunden så hente genstanden og aflevere denne til hundeføreren.

5. AFDÆKNING.

På kommandoen "Dæk" skal hunden dække af, og blive liggende i mindst 2 minutter. Hundeføreren går i skjul, og hunden skal afvente, at hundeføreren kalder sin hund ind, når tiden er gået.

8. SPOR.

Hunden skal opsøge (finde) et spor mellem 2 pinde, og derefter gå sporet, og finde genstande undervejs. Hunden skal påvise, alternativt hente genstanden, og aflevere genstanden til hundeføreren.

11. STOP (FRYGTLØSHED FOR SLAG).

Hunden skal fange og stoppe en forbryder (figurant), iført synligt beskyttelsesærme. Figuranten skal tildele hunden 2 lette slag med en læderstok, og hunden må ikke vige for disse lette slag. Hunden skal fastholde bidet, indtil hundeføreren afgiver kommandoen "Slip".